Junior

»Hedeslaget« for juniorer - Foto: Erik Andersen
 


Golfsæsonen er slut for i år - på gensyn ca. 01. april 2018 ...!
 


 

Velkommen til juniorgolf i Brande Golfklub ...!


HVAD ER JUNIORGOLF?
Juniorgolf er et boldspil for både piger og drenge og indeholder bl.a.:

♦ Konkurrence
♦ Spænding og udfordringer
♦ Kammeratskab
♦ Deltagelse i holdtræning
♦ Deltagelse i turneringer / matcher, klubarrangementer osv.

Golf er en god sport for dig - uanset om du i forvejen dyrker sport eller ej. Golfens handicapsystem er noget særligt, hvor du kan konkurrere på lige fod med dine kammerater, ligegyldigt om de er mere øvede end dig eller omvendt.

Handicapsystemet giver dig til enhver tid mulighed for at måle fremgangen i dit spil - i form af et stadigt lavere handicap

- og derfor konkurrerer du først og fremmest med dig selv!
 



JUNIORAFDELINGEN ER OPDELT I ALDERSRELATEREDE GRUPPER:
♦ Mikro (yngre end 11 år)
♦ Junior U13 (11-13 år)
♦ Junior U18 (14-17 år)

Det sociale element vægtes højt i Juniorafdelingen. Træningen tager udgangspunkt i det sociale aspekt, og i det hele taget er dette omdrejningspunktet for arbejdet med juniorerne.

Grupperne træner både sammen og hver for sig. Arrangementer holdes primært samlet for hele juniorafdelingen. Under arrangementerne kan der være situationer, hvor juniorerne opdeles i de enkelte grupper.

Juniortræning er fastsat til bestemte tider i golfsæsonen (april-oktober), men golfanlægget er åbent hele året, ligesom der selvfølgelig kan spilles og selvtrænes ubegrænset udover de fastsatte træningstider.

MIKRO (6-10 ÅR)
Her lægges ikke kun vægt på selve golfspillet, men også lege der med bevægelse, stabilitet, kontrol og bevidsthed er med til at styrke de egenskaber, som er grundpillerne for golfspillet.
- Der lægges vægt på leg, spænding, udfordring og godt kammeratskab for mikrogolferne.
- Der laves sociale arrangementer i årets løb, hvor de fleste vil være med forældredeltagelse.

JUNIOR (11-17 ÅR)
Juniorgolfere opdeles løbende i aldersrelateret træning.
- Der lægges vægt på udfordring, konkurrence, personlig udvikling og godt kammeratskab.
- Der laves sociale arrangementer og matcher i årets løb, ligesom der vil være mulighed for deltagelse i lokale, regionale og landsdækkende turneringer.

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?
Hvis du mener, at golf kunne være noget for dig, er du velkommen til at prøve 2 gange gratis træning, før du beslutter dig. Vi stiller udstyr gratis til rådighed til de første træninger.

Træning foregår på følgende dage til og med uge 41 (÷ juli måned)
Junior 11-17 år Torsdag 17:00-18:00 (evt. 18:30) (mulighed for samtræning med elitespillerne og spil på banen)
Mikro under 11 år Lørdag 09:00-10:00 (aktiviteter på par3-banen)
 


For at vi kan tage godt imod dig til træningen, vil vi gerne have, at du tilmelder dig til klubbens træner, Jesper Skoubo Kjeldsen på tlf. 2099 8669 eller mail kjeldsengolf@gmail.com - senest 2 dage i forvejen.

HVAD KOSTER DET?
Kontingent kan du se ved at klikke her.

Du vil få brug for dit eget udstyr (golfbag, golfvogn, jern, putter).
- Brugt udstyr vil kunne købes (næsten så godt som nyt) for ca. 500-1.000 kroner.

Mangler du udstyr, kan du kontakte klubbens træner for køb eller leje.
- HUSK, at du kan bruge dit almindelige fritidstøj til golf.
 

  Nyttige links / data

  ♦ Aktiviteter i Distrikt 2 Midtjylland
  ♦ Dansk Golf Unions Juniorturnering
  ♦ Informationsfolder i printvenlig version
  ♦ Kontingent
  ♦ Juniorudvalg 
  ♦ Forældre
  ♦ Træner Jesper Skoubo Kjeldsen tlf. 2099 8669 eller mail kjeldsengolf@gmail.com



Golfsæsonen er slut for i år - på gensyn ca. 01. april 2018 ...!
 


 

Drupal hjemmeside leveret af Intern1 ApS